Anmeldelse af triologien "Ravneringene" af Siri Pettersen

2018-08-18

"Ravneringene" er en triologi, hvor man følger den modige og vilde Hirka Haleløs, der bor i en middelalderligt tid, og hvor historien bliver bygget op omkring den nordiske mytologi. Med "Odinsbarn" følger vi Hirka Haleløs, der på sin vis forsøger at passe ind i mængden - men som haleløs anses man som værende anderledes i Ymslanda. Hirka har altid fået af vide af sin far, at ulvene tog hendes hale, da hun var spæd - og var det ikke for de dybe ar, ville alle mistænkte hende for at være menskr eller odinsbarn, som bærer rundt på en smittende råddenskab. Det er dog ikke Hirka's eneste hemmelighed - ud over halen mangler hun også Evnen til at favne. Ritualet står for døren, og selvom Rime forsøger at hjælpe sin bedste veninde, er der intet han kan stille op, når rådet først opdage Hirka's sande hemmelighed. 

I "Råddenskab" tager handlingen en uventet drejning, og Hirka rejser gennem ravneringene for at ende i nutidens England. Hun har en stærk tro på, at det er her hun hører til, nu da hun har erkendt, at hun er et Odinsbarn. Dog har Hirka problemer med at klare sig, og bliver rodet ind i en 1000 års krig mellem to ligfødte brødre, som skal vise sig at have langt større betydning for Hirka. Rime, der vil gøre alt for at få Hirka hjem til Ymslanda igen, begår den største forbrydelse og må betale prisen ved at få et ravnenæb i halsen og for altid blive Graals tjener. 

"Evnen" er sidste del af triologien - Hirka rejser endnu engang gennem ravneringene, for at lande i de ligfødtes verden. Her skal hun træne og lære de ligfødte af kende, for sammen at drage til Ymslanda og føre krig mod sine egne - ikke mindst Rime.


"Ravneringene" slutter med et brag af en fortælling. Det er en velskrevet, magisk og fuldfed fantasy triologi, hvor man holder vejret indtil sidste side er læst.  Siri Pettersen har skabt en fantastisk verden, hvor man med ét bliver revet med af den stormfulde Hirka og hendes ven Rime. Ydermere formår Siri Pettersen gennem sproget at bære handlingen hele vejen igennem uden at man sidder tilbage med følelsen af, at have læst gentagelser eller unødige forklaringer. Jeg kan næsten ikke får armene ned over denne fantastiske bog, og det glæder mig at den nordiske mytologi får lov til at stå så knivskarpt i en fantasybog. En stor tak til Siri Pettersen for at introducere Hirka Haleløs, og hendes utrolige karakter. 


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang