Anmeldelse af"Sjælevandrer - OUREA" af Charlotte Fischer

2019-01-15

"Sjælevandrer - OUREA" er tilsendt som et anmeldereksemplar af Charlotte Fischer - tusind tak for dette!

OBS!!!!!! Da det er 2. del af serien "Sjælevandrer", kan der være nogle spoilers i dette indlæg.

Dahlia og Cawi's søn, Colin, fanges i en elektrisk storm på en bjergekspedition, hvilket får fatale konsekvenser for familien. Cawi hjemsøges af drømmesyn fra Sjælevandrernes verden, og han får svære ved at skelne mellem virkelighed og drømme.

Mit første bekendtskab med Charlotte Fischers "Sjælevandrer" var intet mindre end fantastisk. Jeg elsker den første del, og blev taget med storm. Og jeg skal da lige love for, at OUREA lever op til sin forgænger. Da jeg startede med bogen havde jeg lidt svært ved at følge med, da man springer rundt mellem karakterne - ligeledes var der nogle nye karakterer man lige skulle lære af kende. Men efter de første 100 sider var jeg tryllebundet, og kunne ikke ligge bogen fra mig. Det tog mig 3 dage at færdiggøre denne skønhed, og jeg kan ikke vente med at læse 3. del i serien.

Måden hvorpå Charlotte har inddelt kapitlerne på, og skiftevis springer mellem karakterne gør det interssant for læseren, da man skal holde tungen lige i munden for at få det hele med - hvilket er en sjov udfordring. Jeg var vild med, at læse hvordan vores kære hovedpersoner, Cawi og Dahlia, havde udviklet sig, og hvordan deres verden har ændret sig siden Diali. Ligeledes ELSKER jeg måde hvorpå Charlotte kan skabe en kærlighedshistorie, som er så lidenskablig, at man kan mærke det helt inde i hjertet.

Efter jeg havde færdiggjort bogen sad jeg tilbage med følelsen: "sikke en følelsesmæs-sig rutsjebanetur!". Der sker enormt meget i løbet af bogen, og man kommer hele følelsesregisteret igennem - hvilket ligeledes gør det til en fantastisk bog at læse. Der var ikke ét tidspunkt, hvor jeg ikke følte mig underholdt eller revet med af historien - dette resulterede også  i, at jeg VIRKELIG havde svært ved at ligge den fra mig.

Alt i alt kan jeg kun anbefale denne bog - og jeg ser frem til at læse del 3.

Tak for du læste med - vi ses snart igen!!




Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang