Anmeldelse af "Hvis det er os" af Becky Albertalli og Adam Silvera

2019-02-21

Et tilfældigt møde på et posthus i New York. En række do-over-dates. To drenge. Hvad er universets plan med dem? Arthur er kun i New York sommeren over, men hvis hans kærlighed til Broadway-musicals har lært ham noget, så er det, at universet kan levere en fantastisk romance, når man mindst venter det.

"Hvis det er os" er en bog skrevet af to fantastiske forfattere, som sammen har skabt en skøn og rørende fortæller mellem to fyre, og et tilfældigt møde. Jeg havde store forventninger til denne bog, da jeg netop havde afsluttet "Simon vs. verdens forventninger", og så frem til en ligeså rørende historie - og jeg skal da lige love for, at jeg fik noget for pengene! Først og fremmest ELSKEDE jeg karakterne, og hvordan de hver især udviklede sig igennem historien. Der var så meget humor, og nogle dejlige rørende scener. Man kunne ikke andet end at sidde med et smil på læben bagefter, og en dejlig følelse i maven, når man havde læst sidste side. "Hvis det er os" er en skøn skøn skøøøøn Y.A. bog, smæk fyldt med kærlighed, kærestesorger og livet store spørgsmål, som kun en teenager kan have det. Bogen var lige til, ikke så meget pjat og den var letlæselig - siderne vendte nærmest sig selv. Man kan med andre ord læne sig tilbage, gribe fat i bogen og så ellers bare nyde den lille kærlighedsrejse man skal på.


Tak for denne gang, og tusind tak for at du læste med!

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang