Anmeldelse af "Grisha - Skyggernes trone" af Leigh Bardugo

2019-02-13

"Grisha - skyggernes trone" er tredje og sidste del i Grisha-triologien, og SIKKE en slutning! Jeg skal nok lade vær med at afsløre for meget men HOLD NU OP. Det er helt tydeligt at Leigh Bardugo har en unik måde at skrive på, og på sin helt egen fantastiske måde skaber en historien, hvor handlingen virkelig formår at tage fart hele vejen igennem alle tre bøger. Jeg har skrevet det tidligere, men siderne vender bogstaveligt talt sig selv. Og selvom man tænker:"nu kan der ikke ske mere", så tager historien en ny drejning, og man sidder helt ude på kanten af sofaen af bare spænding.  

Jeg synes hele "spillet" mellem Aline og Mørkningen fungere rigtig godt, og universet med de forskellige grupper af Grisha'er er virkelig godt fundet på. Jeg havde lidt svært ved at huske på de forskellige grupper, hvor de hørte til og hvilke egenskaber de havde - men det kan man hurtigt få overblik over ved at se på de første sider i bogen, hvor der er en oversigt over disse. 

Alt i alt blev jeg positivt overrasket over historiens udvikling, og jeg synes det var en rigtig god triologi - den kan klart anbefales til dem, der er vilde med "Rød Dronning" og "Divergent". Så 4 stjerner herfra!


Tak for du læste med!

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang