Anmeldelse af "Ellekongen" af Signe Fahl

2019-04-23

"ElleKongen" er en bog, jeg var så heldig at vinde i en konkurrence af Signe Fahl - så tusind tak for det!

"Ellekongen" er en del af serien "Tågespind, og er virkelig noget for sig selv - på den fede måde. Jeg var vild med at tage tilbage i tiden, og få et indblik i de gamle myter omkring elverfolket og andet troldtøj. Og hvor er det gennemført af Signe - måden hvorpå hun formidler historien på med de gamle udtryk, der blev brugt. Jeg må indrømme, at jeg var nødt til at slå nogle begreber op, for at finde ud af, hvordan de så ud bl.a. en "malkekræns".

Det bedste ved bogen er faktisk hovedpersonen, Karen, og hele hendes udvikling igennem historien. Karen er helt klart en éner, som ikke føler, at hun passer ind og ønsker at leve efter "normen" - men alligevel tør hun ikke træde ved siden af, indtil hun møder Daniel. Han fascinere hende med hans vildhed og lethed til livet - og hun drages ind i hans mørke mystiske øjne.

Alt i alt en velskrevet historie, der fangede mig fra første side - og jeg glæder mig til at følge Karen i 2. del af serie "Tågespind".









Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang