Anmeldelse af "Crescenda - 3. del af Sjælevandrer" af Charlotte Fischer

2019-03-18

"Crescenda" er 3. del af Sjælevandrer-serien, og er for mig en unik serie, da jeg ikke har læst noget lignende. Og jeg skal da lige love for, at jeg blev taget med storm af "Crescenda". Bogen handler denne gang om Cawi og Dahlias datter Hollie der blindt forelsker sig en smuk og veltalende mand. Men det skal vise sig at skinnet bedrager, og Hollie bliver trukket ned i en flænge af helvede, og skal genleve barske begivenheder alt i mens Cawi fortsat er i koma, og Dahlia kæmper en kamp om at få sin smukke og blide datter igen. 

Efter at have læst "Ourea" var jeg så klar på at gå i gang med "Crescenda". Og allerede fra første side, var jeg tryllebundet, og sad helt ude på sofakanten. Jeg har igennem bogen flere gange tænkt: "åh nej, åh nej, åh nej", og det har været noget af en nervepirrende rejse at komme igennem. Jeg havde den oplevelse at "Crescenda" tog en helt ny drejning i forhold til sine forgænger, og ledte sin læser ind på en mere dyster og barsk fantasyfortælling - hvilket jeg synes var positivt, og gør bogen unik på sin helt egen måde. Men det skal da også lige siges, at hjertet sad helt oppe i halsen og jeg har uden tvivl haft øjne så store som tekopper. Ydermere elskede jeg det skift der var mellem karakterne og de to forskellige historier - på den ene side læste man den barske virkelighed for Hollie, og i næste øjeblik er var man inde i Cawi's forelskede hoved i et helt andet drømmeunivers. 

Alt i alt har Charlotte præsteret at skrive endnu en storslået bog, hvor hun fører sin læser ind på en uhyggelig og skæbnesvangre fortællingen, og hvor man på ingen måde kan slippe sit tag i bogen, fordi man helt og adeles bliver opslugt fra start til slut - og samtidig har en puls på 200! 


"Crescenda" er sendt som et anmeldereksemplar af Charotte Fischer - Tusind tak for det, jeg er dybt taknemmelig og glad for at kunne være en del af "sjælevandrer"-holdet. 


Tak for du læste med!



Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang